USAs »kongetal« med pæn overraskelse. Dollaren falder

Den store jobrapport for USAs økonomi bliver ved med at overraske. I februar blev der skabt 275.000 nye job uden for landbruget. Analytikerne havde ventet, at der ville være kommet 200.000 nye job. Nyheden om det høje jobtal breder sig til de finansielle markeder. Dollaren tager en tur ned, mens den tiårige amerikanske rente instinktivt tog et fald, der dog siden har rettet sig en smule igen. Chefstrateg hos Nykredit Frederik Engholm fremhæver, at jobvæksten i det amerikanske stadig er bundsolid. Men han kommer også med det forbehold, at beskæftigelsen for januar blev revideret kraftigt ned fra 353.000 til 229.000. Herudover steg ledigheden fra 3,7 procent og til 3,9 procent. »Der er godt gang i den amerikanske økonomi og ikke mindst i arbejdsmarkedet. Men der er trods alt kommet bedre balance mellem antallet af ledige job og antallet af arbejdsløse, og det medvirker til at trække lønpresset ned. Væksten i timelønninger tager gradvist af,« skriver Frederik Engholm i en kommentar. Kongetallet er et vigtigt pejlemærke for, hvordan det går med den amerikanske økonomi. Mange nye job indikerer, at økonomien buldrer derudad. Derfor kan forventningerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart sætter renten ned, blive skubbet længere ud i fremtiden af et relativt højt jobtal. Cheføkonom hos Sydbank Søren V. Kristensen fremhæver, at tallene viser, at der er en ganske solid jobvækst, men at der samlet set også er en klar opbremsning. »Det vidner om, at det trods alt går en anelse langsommere i amerikansk økonomi, end vi har set på det seneste. Det holder også liv i den overordnede tendens, hvor vi har set en opbremsning i den amerikanske økonomi,« skriver Søren V. Kristensen. Investorerne reagerer umiddelbart positivt på jobtallet. Det store amerikanske aktieindeks, S&P 500, stiger med en halv procent i den første halve time af fredagens handel. Blandet pose bolsjer Jobtallet er helt afgørende for de finansielle markeder, fordi det giver en rettesnor for, hvordan den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, med Jerome Powell, vil reagere i forhold til renten. Markedet har allerede skruet ned for forventningerne, således at man blot forventer tre rentenedsættelser i år mod tidligere seks, da champagnepropperne sprang til nytår. Og spørger man Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital, kalder dagens jobrapport ikke umiddelbart på rentenedsættelser. »Jobrapporten er en blandet pose bolsjer, men det her øger omend måske kun marginalt sandsynligheden for en rentenedsættelse,« betoner han. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer på bagkant af rapporten, at der »stensikkert ikke« bliver pillet ved renten, næste gang Federal Reserve afholder rentemøde. Og det bør danske boligejere tage bestik af, lyder det: »Tempoet i den amerikanske økonomi og udsigter til rentenedsættelser smitter af på de danske boligrenter, særligt på de fastforrentede lån. Det seneste halve år har vi set småt faldende boligrenter, hvor det fastforrentede fireprocents lån så sent som i dag har krydset kurs 98. I efteråret var det toneangivende lån fem procent,« bemærker Jeppe Juul Borre. Federal Reserve afholder sit næste rentemøde 20. marts. I slutningen af sidste år var det forventningen i markedet, at centralbanken på netop det møde ville vende rundt og sænke de officielle renter. Men økonomien har vist sig stærkere end ventet, og inflationen er endnu ikke kommet ned på centralbankens målsætning om to procent. Derfor regner markedet nu med, at den første rentenedsættelse først kommer til juni. https://www.berlingske.dk/oekonomi/usas-kongetal-med-paen-overraskelse-dollaren-falder